IBS - irritabel tyktarm
Rome V markerer skiftet fra 'udelukkelses-diagnose' til positiv, symptombaseret diagnostik. Vi følger Corsetti et al. (Gastroenterology 2026) og ACG Clinical Guideline - med subtypeklassifikation, målrettet udredning og evidensbaseret behandling.
Interaktivt værktøj
Diagnostisk flow
Svar på 4 enkle trin og få din personlige IBS-plan efter Rome V. Vejledende; erstatter ikke en konsultation.
- 1 Rome V
- 2 Bristol
- 3 Red flags
- 4 Behandling
Trin 1 - Hvordan er din mavesmerte?
Vi tjekker, om din situation passer på Rome V-definitionen af IBS.
Definition og omfang
Irritable Bowel Syndrome (IBS) - på dansk irritabel tyktarm - er den mest udbredte tilstand inden for kategorien Disorders of Gut-Brain Interaction(DGBIs). På verdensplan rammer tilstanden ca. 4,3 % af den voksne befolkning, med en klar overvægt blandt kvinder og yngre voksne.[1],[5]
Hvor Rome IV-konsensus (2016) blev kritiseret for at være for stringent og ekskluderende, markerer Rome V (2026) et patient-centreret skifte. Begrebet «discomfort» (ubehag) genindføres sideløbende med decideret smerte, og IBS cementeres som en positiv symptombaseret diagnose - ikke en udelukkelses-diagnose.[1],[2]
Rome V - diagnostiske kriterier
Patienten skal udvise tilbagevendende abdominal smerte eller ubehag, som i gennemsnit optræder mindst 3 dage pr. måned inden for de seneste 3 måneder, og som er associeret med ≥ 2 af følgende:[1]
- Relateret til defækation - smerten/ubehaget ændrer sig (bedre eller værre) i forbindelse med afføring.
- Ændring i afføringshyppighed - oftere eller sjældnere end normalt.
- Ændring i afføringsform - hårdere, mere løs eller vandig konsistens.
Tidskriterium: kriterierne skal være opfyldt inden for de seneste 3 måneder, og symptomdebut skal være sket mindst 6 måneder før diagnosen stilles. Kontinuerlig, konstant abdominal smerte uden relation til tarmfunktion klassificeres i stedet som Centrally Mediated Abdominal Pain Syndrome (CAPS) - ikke IBS.[1],[2]
Subtyper (Bristol Stool Form Scale)
Subtypeklassifikationen kræver, at patienten vurderes på dage med abnorme afføringer og uden medicin (laksantia, loperamid m.m.) der kunstigt ændrer konsistensen.[1],[4]
| Subtype | Definition (andel af abnorme afføringer) | Primær Bristol-type |
|---|---|---|
| IBS-C (constipation) | > 25 % hårde/knoldede · < 25 % løse/vandige | Type 1-2 |
| IBS-D (diarrhea) | > 25 % løse/vandige · < 25 % hårde/knoldede | Type 6-7 |
| IBS-M (mixed) | > 25 % hårde og > 25 % løse | Svinger Type 1-2 ↔ 6-7 |
| IBS-U (unclassified) | Abnormt mønster, utilstrækkelige data til C/D/M | Varierende |
Patofysiologi: en multifaktoriel gut-brain-lidelse
Rome V understreger, at IBS ikke er «psykisk indbildt», men en reel neuro-gastroenterologisk dysfunktion med fire centrale mekanismer:[2],[5],[12]
- Visceral hypersensitivitet - nerverne i tarmvæggen er hyper-reaktive. Normale fysiologiske processer (gasboble, postprandial distention) opfattes af hjernen som intense smertesignaler.
- Dysregulering af gut-brain axis - tovejskommunikationen mellem CNS og tarm er forstyrret. Stress, angst og traumer aktiverer HPA-aksen, som ændrer motilitet og forstærker smerteopfattelsen.
- Lavgradig mukosal inflammation - især ved post-infektiøs IBS ses forhøjede degranulerede mastceller i tæt kontakt med tarmens nerveender; histamin og protease irriterer nerverne direkte.[11],[12]
- Ændret intestinal permeabilitet - svækkede tight junctions («utæt tarm») tillader luminale antigener at trænge ind i lamina propria og vedligeholde immunaktiveringen.
Skematisk oversigt
Forenklet oversigt - direkte neuro-immune mekanismer i tarmvæggen versus indirekte modulerende drivere via gut-brain-axis.
Symptomatologi og kliniske manifestationer
- IBS-C: hård, knoldet afføring, ufuldstændig tømning, distention, postprandial smerte der lindres ved defækation.
- IBS-D: løs/vandig afføring, urgency, postprandial trang, kramper der bedres efter toiletbesøg.
- IBS-M: svingende mellem hård forstoppelse og løs diarré - ofte ugevise cyklusser; vanskeligst at behandle.
- Fællestræk: oppustethed, distention, slim i afføringen (ikke blod), forværring ved stress og bestemte FODMAP-rige fødemidler.
Evidensbaseret diagnostisk arbejdsgang
Rome V advarer mod unødige, invasive undersøgelser (fx rutinemæssig koloskopiuden indikation), som kan øge sygeliggørelse og angst. Ved opfyldte symptomkriterier og fravær af alarmsymptomer anbefales en fokuseret udredning.[1],[3]
Trin 1 - Eksklusion af alarmsymptomer («red flags»)
Ved blot ét af følgende skal patienten udredes for strukturel/organisk sygdom (malignitet, IBD m.fl.) - typisk med koloskopi ved nedre GI-symptomer eller gastroskopi ved øvre GI-symptomer:
- Symptomdebut efter det 50. fyldte år uden forudgående screening.
- Uforklarligt vægttab eller feber.
- Synligt blod i afføringen (hæmatokkezi) eller uforklarlig jernmangelanæmi.
- Natlig diarré (vækker patienten).
- Familiær disposition til tyktarmskræft, cøliaki eller IBD.
Trin 2 - Selektive parakliniske prøver
Ved fravær af alarmsymptomer anbefales udelukkende disse non-invasive tests for at udelukke de vigtigste differentialdiagnoser:[1],[3]
- Fæces-calprotectin - udelukker IBD (Crohns/colitis ulcerosa). Værdier < 50 µg/g afkræfter stort set aktiv inflammation.
- Cøliaki-serologi - anti-vævstransglutaminase (tTG) IgA + total IgA.
- CRP og hæmoglobin - screening for systemisk inflammation og anæmi.
- Overvej SIBO-pusteprøve ved oppustethed/postprandial distention, særligt IBS-M og IBS-D.[5]
Evidensbaseret behandling - tilpasset subtype
Behandlingen tilpasses dominerende subtype (IBS-C vs. IBS-D) og sværhedsgraden af smerte. Grundpillerne (diæt, fibre, psykologisk intervention) gælder alle subtyper.[3],[5]
Diæt og non-farmakologiske grundpiller
- Opløselige fibre (psyllium husk): stærk klinisk evidens for at regulere afføring og dæmpe ubehag. Uopløselige fibre (hvedeklid) bør undgås - kan forværre smerte og oppustethed.[10]
- Low-FODMAP-diæt: 4-6 ugers struktureret udelukkelse af fermenterbare oligosakkarider, disakkarider, monosakkarider og polyoler, efterfulgt af systematisk genintroduktion.[6]
- Psykologisk intervention: gut-directed hypnoterapi og kognitiv adfærdsterapi (CBT) har dokumenteret effekt på niveau med farmakologisk behandling ved moderate-svære tilfælde.[9]
IBS-C (forstoppelse) - farmakologisk
- Førstevalg: osmotiske laksantia - macrogol (PEG-3350).
- Sekretagoger: linaklotid (Constella) eller plekanatid - guanylatcyklase-C-agonister, der stimulerer klorid- og bikarbonatsekretion og samtidig reducerer den viscerale smerte via afferente nervebaner.[8]
- Nye mekanismer: tenapanor (NHE3-hæmmer) ved svære tilfælde; lubiproston ved selektive patienter.
IBS-D (diarré) - farmakologisk
- Symptomatisk: loperamid profylaktisk eller akut - nedsætter peristaltik, men reducerer ikke smerten.
- Antibiotika: rifaximin 550 mg × 3 i 14 dage giver langvarig effekt hos mange IBS-D-patienter ved at modulere mikrobiomet og reducere gasproduktion - selv uden klassisk SIBO.[7]
- Centrale neuromodulatorer: lavdosis tricykliske antidepressiva (TCA), fx amitriptylin 10-25 mg nocte - forlænger transittid (godt mod diarré) og fungerer som central smertedæmper.[9]
- Eluxadolin ved selekterede patienter uden galdeblærelidelse.
Ekstraintestinale manifestationer af IBS
IBS er en disorder of gut-brain interaction og ledsages hyppigt af symptomer uden for mave-tarm-kanalen. Op mod 60-80 % af patienter med moderat-svær IBS har mindst én ekstraintestinal manifestation, hvilket understøtter den systemiske natur af tilstanden og bør indgå i den samlede behandlingsplan.[1],[9]
Hyppige ekstraintestinale symptomer
- Træthed og søvnforstyrrelser: kronisk træthed forekommer hos op til 50 % - ofte koblet til afbrudt søvn pga. natlige smerter eller angst-mekanismer via HPA-aksen.
- Hovedpine og migræne: 2-3 gange øget prævalens af migræne sammenlignet med baggrundsbefolkningen; deler patogenetiske træk via serotonin- og CGRP-signalering.
- Fibromyalgi og kroniske muskuloskeletale smerter: central sensibilisering er det fælles patofysiologiske grundlag - op til 30 % af IBS-patienter opfylder fibromyalgi-kriterier.
- Urologiske symptomer: overaktiv blære, interstitiel cystitis/painful bladder syndrome og dyspareuni - fælles viscerale afferenter fra bækken-organerne.
- Gynækologiske symptomer: forværring af IBS i lutealfasen og ved menstruation; øget overlap med endometriose.
- Psykiatrisk komorbiditet: angst (op til 40 %), depression (30 %) og somatisering - tovejs-association via gut-brain-aksen, ikke udelukkende konsekvens af symptombyrde.
- Temporomandibulær dysfunktion (TMD) og atypiske brystsmerter uden kardiologisk forklaring (non-cardiac chest pain) - samme mekanisme med visceral hypersensibilitet.
- Hudmanifestationer: øget rapportering af atopisk eksem, urticaria og rosacea - sandsynligvis medieret af mikrobiom-immun-akse.
Klinisk betydning
Identifikation af ekstraintestinale manifestationer ændrer ofte behandlingen: centrale neuromodulatorer (TCA, SNRI) bliver mere oplagte ved overlap med fibromyalgi, migræne eller depression; gut-directed hypnoterapi og CBT adresserer både GI- og psykiatriske symptomer i samme forløb. En tværfaglig tilgang (gastroenterologi, smertespecialist, psykolog, evt. gynækolog/urolog) giver bedre langtidsresultater end isoleret behandling af tarmsymptomerne.[3],[9]
Low-FODMAP-diæten i praksis
Low-FODMAP-diæten er den bedst dokumenterede diætintervention ved IBS, med symptomreduktion hos 50-75 % af patienterne i randomiserede studier. FODMAP står for Fermentable Oligosaccharides, Disaccharides, Monosaccharides And Polyols - kortkædede kulhydrater, der osmotisk trækker væske til tyndtarmen og fermenteres hurtigt i colon med gasproduktion til følge.[6]
De tre faser
- Fase 1 - Elimination (4-6 uger): stram udelukkelse af alle højt-FODMAP-fødemidler. Effekten vurderes efter senest 6 uger - manglende respons betyder, at diæten skal afbrydes (ikke fortsættes).
- Fase 2 - Genintroduktion (6-8 uger): systematisk afprøvning af én FODMAP-gruppe ad gangen i stigende doser over 3 dage, med 2-3 dages washout mellem grupper. Formålet er at identificere personlige triggere og tolerancetærskler - ikke at forblive på elimination.
- Fase 3 - Personalisering (varig): liberaliseret kost hvor kun de identificerede triggere begrænses. Målet er den mest varierede kost, der holder symptomerne i ro - for at bevare mikrobiomdiversitet og ernæringsstatus.
FODMAP-grupper og typiske kilder
| Gruppe | Højt FODMAP - undgås | Lavt FODMAP - tilladt |
|---|---|---|
| Oligosakkarider (fruktaner) | Hvede, rug, byg, løg, hvidløg, porre | Surdejs-spelt, ris, havre, forårsløg (kun toppen) |
| Oligosakkarider (GOS) | Bønner, linser, kikærter, cashew, pistacie | Skyllede konserverede kikærter (¼ kop), tofu, valnød, mandler (≤10) |
| Disakkarider (laktose) | Komælk, yoghurt, blød ost, is | Laktosefri mælk, hård/lagret ost, havre-/mandeldrik |
| Monosakkarider (fruktose) | Æble, pære, mango, honning, agave, high-fructose corn syrup | Banan, jordbær, blåbær, kiwi, appelsin, ahornsirup |
| Polyoler (sorbitol, mannitol) | Stenfrugter (blomme, fersken), svampe, blomkål, sukkerfri tyggegummi (xylitol) | Druer, ananas, gulerod, agurk, peberfrugt, kartoffel |
Praktiske råd og faldgruber
- Diætist-støtte anbefales: selvadministreret low-FODMAP er ofte for restriktiv og giver risiko for utilstrækkelig fiber-, calcium- og jernindtagelse. Vi henviser til klinisk diætist.
- Brug Monash University FODMAP-app: opdaterede grænseværdier for portionsstørrelser pr. fødevare. Mange fødevarer er lavt-FODMAP i små portioner og højt i større.
- Kontraindikationer: aktiv spiseforstyrrelse, undervægt (BMI < 18,5) eller stærkt restriktiv kost i forvejen. Her vælges andre førstevalg (psyllium, neuromodulator, hypnoterapi).
- Genintroduktion er obligatorisk: langvarig fase-1-diæt reducerer bifidobakterier og kan paradoksalt forværre symptomer over tid. Den må derfor ikke fortsætte uden plan for fase 2 og 3.
- Kombinér ikke med rifaximin samtidigt - effekten kan ikke attribueres entydigt. Afslut den ene intervention før den anden vurderes.
Konkret 3-fase plan med eksempelmenuer
Fase 1 - Elimination (uge 1-6): eksempel på en uge
| Dag | Morgen | Frokost | Aften | Snack |
|---|---|---|---|---|
| Man | Havregrød med laktosefri mælk, blåbær, valnød | Surdejs-speltbrød med kalkun, salat, agurk | Bagt laks, kartofler, gulerod, dild | Banan + 10 mandler |
| Tir | 2 æg, ristet glutenfrit brød, tomat | Ris-bowl med tofu, peberfrugt, soja, sesam | Kyllingebryst, quinoa, courgette, citron | Laktosefri yoghurt + jordbær |
| Ons | Smoothie: laktosefri mælk, banan, peanutbutter, havre | Omelet med spinat, feta, kartoffel | Pasta (glutenfri) bolognese (oksefars, dåsetomat, gulerod, forårsløg-top) | Riskiks med jordnøddesmør |
| Tor | Havregrød med lønnesirup, kiwi | Tunsalat (tun, ris, agurk, peberfrugt, oliven) | Stegt torsk, kogte kartofler, persillesovs (laktosefri) | Appelsin + hård ost |
| Fre | Glutenfri pandekager, jordbær, ahornsirup | Surdejs-spelt med æg, salat, tomat | Burger (oksekød, glutenfri bolle, salat, tomat, kartoffelfritter) | Druer + lagret cheddar |
| Lør | Frittata med kartoffel, peberfrugt, feta | Sushi (laks, agurk, avocado ¼) | Lammekoteletter, ovnbagte rodfrugter (pastinak, gulerod) | Mørk chokolade (30 g) + jordbær |
| Søn | Chiagrød med laktosefri mælk, kiwi, valnød | Kyllingesalat (kylling, salat, druer, valnød, citron-olie) | Stegt and, kartofler, rødkål (lille portion), tyttebær | Banan-pandekager (banan + æg) |
Smag til med hvidløgsolie (fruktanerne er ikke fedtopløselige - olien giver smag uden FODMAP) og forårsløg-toppen (kun det grønne). Krydderier som salt, peber, basilikum, oregano, timian, ingefær er fri.
Indkøbsliste til fase 1 (én uge for én person)
Protein
- • Kylling 500 g
- • Oksefars 400 g
- • Laks/torsk 300 g
- • Tofu, fast 200 g
- • Æg 10 stk
- • Tun på vand 1 dåse
- • Lammekoteletter 2 stk
Kulhydrat
- • Kartofler 1 kg
- • Ris (basmati/jasmin) 500 g
- • Quinoa 250 g
- • Glutenfri pasta 250 g
- • Havregryn (rene) 500 g
- • Surdejs-speltbrød 1 brød
- • Glutenfrit brød 1 brød
Grønt (lavt FODMAP)
- • Gulerod, agurk, peberfrugt, tomat
- • Spinat, salat, courgette
- • Forårsløg (kun grønt)
- • Pastinak, kålrabi
- • Avocado (max ¼ pr. portion)
- • Rødkål (lille portion)
Frugt (lavt FODMAP)
- • Banan (umoden)
- • Jordbær, blåbær
- • Kiwi, appelsin
- • Druer
- • Ananas
Mejeri & alternativer
- • Laktosefri mælk 1 L
- • Laktosefri yoghurt 500 g
- • Hård/lagret ost 200 g
- • Feta 150 g
- • Havre- eller mandeldrik (ucalciumberiget OK)
Fedt, nødder & andet
- • Olivenolie
- • Hvidløgs-infunderet olie
- • Smør / laktosefri margarine
- • Valnød, mandler (≤10/dag)
- • Jordnøddesmør (uden sødemiddel)
- • Ahornsirup, mørk chokolade ≥70 %
- • Salt, peber, basilikum, oregano, timian, ingefær
Fase 2 - Genintroduktion (uge 7-14): protokol
Behold fase-1-kosten som baseline. Test én FODMAP-gruppe ad gangen i tre stigende doser over tre dage; herefter 2-3 dages washout før næste gruppe. Symptomscore noteres dagligt (0-10 for smerte, oppustethed, afføring).
| Uge | FODMAP-gruppe | Testfødevare | Dag 1 / 2 / 3 |
|---|---|---|---|
| 7 | Laktose | Almindelig mælk | 100 / 200 / 250 ml |
| 8 | Fruktose (overskud) | Honning | 1 / 2 / 3 tsk |
| 9 | Mannitol | Champignon | ¼ / ½ / 1 kop |
| 10 | Sorbitol | Blomme/avocado ½ | 1 / 2 / 4 stk |
| 11 | Fruktaner (hvede) | Almindeligt hvedebrød | 1 / 2 / 3 skiver |
| 12 | Fruktaner (løg/hvidløg) | Hvidløg, rå | ¼ / ½ / 1 fed |
| 13 | GOS | Skyllede kikærter | ¼ / ½ / 1 kop |
| 14 | Opsamling | Re-test tvivlsomme grupper i kombination | individuelt |
Score ≥ 4 eller tydelig symptomforværring = positiv test for den aktuelle gruppe. Genoptag baseline indtil symptomerne har lagt sig, før næste test påbegyndes.
Fase 3 - Personalisering: tommelfingerregler
- Genindfør alle tolererede FODMAP-grupper i normal portionsstørrelse. Mål: bredest mulig kost med bevaret symptomkontrol.
- Begræns kun de identificerede triggere - og kun til den dosis, du reagerer på (mange tåler fx ½ æble men ikke ét helt).
- Husk FODMAP-stacking: flere lavt-FODMAP-fødevarer i samme måltid kan summere sig til en symptomatisk dosis. Spred dem over dagen.
- Re-test triggere hver 3.-6. måned - tolerancen kan ændre sig over tid med mikrobiom-tilpasning og stress-niveau.
- Genvurder hos diætist 6-12 måneder efter fase 1 for at sikre tilstrækkelig fiber, calcium og mikrobiomdiversitet.
Opskriftsbibliotek - Low-FODMAP retter pr. fase
Et lille udvalg af afprøvede opskrifter til hver fase. Portionsstørrelser er afstemt efter Monash-grænseværdier. Brug hvidløgs-infunderet olie i stedet for hvidløg, og kun det grønne af forårsløg.
Fase 1 - Elimination
Kylling-rispande med peberfrugt og forårsløg(25 min · 2 pers.)
- 300 g kyllingebryst i strimler
- 200 g basmati-ris (kogt)
- 1 peberfrugt, 1 gulerod
- Toppen af 4 forårsløg
- 2 spsk hvidløgsolie, 2 spsk soja, ingefær
Brun kyllingen i hvidløgsolie, tilsæt grønt 3-4 min, vend ris i, smag til med soja og ingefær.
Laks med kartofler og dild(30 min · 2 pers.)
- 2 laksefiletter
- 500 g små kartofler
- 1 citron, frisk dild
- 2 spsk olivenolie, salt, peber
Bag laksen ved 180 °C i 12-15 min med citron, kog kartoflerne, vend i olie og dild.
Frittata med spinat, feta og kartoffel(25 min · 2 pers.)
- 5 æg, 50 ml laktosefri mælk
- 200 g kogte kartofler i tern
- 50 g babyspinat
- 60 g feta
Steg kartoflerne, tilsæt spinat, hæld æggemasse over, drys feta, færdiggør i ovn 180 °C 10 min.
Havregrød med blåbær og valnød(8 min · 1 pers.)
- 50 g rene havregryn
- 200 ml laktosefri mælk
- 1 nip salt
- 50 g blåbær, 4 valnøddehalve, 1 tsk ahornsirup
Kog gryn med mælk og salt 5 min, top med blåbær, valnød og ahornsirup.
Fase 2 - Genintroduktion
Mælkebaseret risengrød (test: laktose)(35 min · 2 pers.)
- 150 g grødris
- 500 ml almindelig sødmælk (dag 1: 100 ml + 400 ml laktosefri)
- Kanelsukker
Brug stigende mængde almindelig mælk over 3 dage iht. protokol. Score symptomer dagligt.
Pasta med champignon-flødesovs (test: mannitol)(20 min · 1 pers.)
- 80 g glutenfri pasta
- Champignon: dag 1 ¼ kop, dag 2 ½ kop, dag 3 1 kop
- 100 ml laktosefri madlavningsfløde
- Hvidløgsolie, persille
Steg champignon i hvidløgsolie, tilsæt fløde, vend med pasta. Behold øvrige variabler konstante.
Hvedebrøds-sandwich (test: fruktaner)(5 min · 1 pers.)
- Almindeligt hvedebrød: dag 1 ½ skive, dag 2 1 skive, dag 3 2 skiver
- Kalkun, salat, agurk, tomat
- Smør / laktosefri spread
Brug samme pålæg som i fase 1 - så det kun er hveden, der varieres. Notér symptomscore 6 og 24 t efter.
Kikærte-bowl (test: GOS)(15 min · 1 pers.)
- Skyllede kikærter (dåse): dag 1 ¼ kop, dag 2 ½ kop, dag 3 1 kop
- Quinoa 80 g (kogt)
- Agurk, peberfrugt, citron, olivenolie
Skyl kikærter grundigt (reducerer GOS), bland med quinoa og grønt, dryp olie og citron.
Fase 3 - Personalisering
Bolognese med skånsom hvidløg og løg(40 min · 4 pers.)
- 400 g oksefars
- 1 lille løg (kun hvis tolereret - ellers forårsløg-top)
- 1 fed hvidløg (kun hvis tolereret)
- 400 g dåsetomat, gulerod, basilikum
- Glutenfri eller spelt-pasta
Tilpas løg/hvidløg til personlig tolerance fra fase 2. Lad det simre 20-25 min.
Linsesalat med feta og granatæble(20 min · 2 pers.)
- 1 kop kogte/skyllede linser (juster portionen efter GOS-tolerance)
- 60 g feta, ¼ granatæble
- Spinat, mynte, citron, olivenolie
Bland alle ingredienser. Spred FODMAP-load over dagen for at undgå stacking.
Æbletærte med havre-crumble(45 min · 6 pers.)
- 2 æbler (½ pr. portion hvis sorbitol-følsom)
- 100 g havregryn, 60 g smør, 40 g brun farin
- Kanel, vanilje
Skær æbler i både, smuldr havre-crumble over, bag 25 min ved 180 °C. Server i små portioner.
Asiatisk wok med blandet grønt og soba(20 min · 2 pers.)
- 200 g soba-nudler (boghvede)
- Broccoli-toppe (½ kop), peberfrugt, gulerod, forårsløg-top
- Tofu eller kylling 250 g
- Soja, ingefær, sesamolie
Wok protein først, tilsæt grønt 3-4 min, vend nudler i, smag til. Broccoli-toppe er lavere FODMAP end stilkene.
Prognose
IBS er en kronisk, intermitterende tilstand med spontane remissioner og eksacerbationer (ofte trigget af livsstress eller infektioner). Det er afgørende for patienten at vide, at IBS ikke øger risikoen for tyktarmskræft, IBD eller andre maligniteter, og det ikke medfører kortere levetid.[1],[5]
Livskvalitetsprognosen afhænger af evnen til at bryde den onde cirkel mellem tarmubehag og psykisk distress via en tværfaglig tilgang (diæt, medicin og psykologisk coping). Med Rome V's positive diagnostik opnår patienter væsentligt hurtigere den rette hjælp frem for at strande i årevis i udredningssystemet.[1],[2]
Referencer
- [1]Corsetti M, et al. Rome V Bowel Disorders: Updated Diagnostic Framework for Disorders of Gut-Brain Interaction. Gastroenterology. 2026;170(6):1261-1282.
- [2]Drossman DA, Chang L, Tack J. Disorders of Gut-Brain Interaction and the Rome V Process. Gastroenterology. 2026;170(6):1083-1098.
- [3]Lacy BE, Pimentel M, Brenner DM, et al. ACG Clinical Guideline: Management of Irritable Bowel Syndrome. Am J Gastroenterol. 2021;116(1):17-44. PMID 33315591 · DOI
- [4]Lewis SJ, Heaton KW. Stool form scale as a useful guide to intestinal transit time. Scand J Gastroenterol. 1997;32(9):920-4. PMID 9299672
- [5]Ford AC, Sperber AD, Corsetti M, Camilleri M. Irritable bowel syndrome. Lancet. 2020;396(10263):1675-1688. PMID 33049223 · DOI
- [6]Halmos EP, Power VA, Shepherd SJ, Gibson PR, Muir JG. A diet low in FODMAPs reduces symptoms of irritable bowel syndrome. Gastroenterology. 2014;146(1):67-75. PMID 24076059 · DOI
- [7]Pimentel M, Lembo A, Chey WD, et al. Rifaximin therapy for patients with irritable bowel syndrome without constipation. N Engl J Med. 2011;364(1):22-32. PMID 21208106 · DOI
- [8]Chey WD, Lembo AJ, Lavins BJ, et al. Linaclotide for irritable bowel syndrome with constipation. Am J Gastroenterol. 2012;107(11):1702-12. PMID 22986440 · DOI
- [9]Ford AC, Talley NJ, Schoenfeld PS, Quigley EMM, Moayyedi P. Efficacy of antidepressants and psychological therapies in irritable bowel syndrome: systematic review and meta-analysis. Gut. 2009;58(3):367-78. PMID 19001059 · DOI
- [10]Moayyedi P, Quigley EMM, Lacy BE, et al. The effect of fiber supplementation on irritable bowel syndrome: a systematic review and meta-analysis. Am J Gastroenterol. 2014;109(9):1367-74. PMID 25070054 · DOI
- [11]Spiller R, Major G. IBS and IBD - separate entities or on a spectrum? Nat Rev Gastroenterol Hepatol. 2016;13(10):613-21. PMID 27634502 · DOI
- [12]Barbara G, Cremon C, Carini G, et al. The intestinal microenvironment and functional gastrointestinal disorders. Gastroenterology. 2016;150(6):1305-18. PMID 27144618